Besøgstilmeldingen til VVS’21 er åben

13-09-2021

VVS’21 samler endnu engang branchen under ét tag, og traditionen tro har mange udstillere meldt deres ankomst på Skandinaviens største VVS-messe på Odense Congress Center. Besøgstilmeldingen er netop åbnet.

Om godt og vel én måned vil hallerne på Odense Congress Center danne rammerne for VVS’21. Det er gratis at deltage i messen – det kræver blot, at du som besøgende registrerer dig på forhånd. Herefter får du tilsendt din billet på mail.

På VVS’21 er der rig mulighed for at netværke og blive klogere på morgendagens teknologi. Vores mange udstillere dækker nemlig branchen bredt, så du som besøgende kan se frem til at blive klogere på alt fra vand, varme og sanitet til ventilation og indeklima.

Projektleder for VVS’21, Louise Jørgensen, ser frem til årets messe, og hun har høje forventninger:

– Indtil videre lover det rigtig godt, og jeg glæder mig over interessen for VVS’21. Jeg kan også høre fra branchen, at der er en stor lyst til at mødes fysisk igen. Derfor har vi i år haft et særligt stort fokus på muligheder for at netværke. VVS-messen har traditionelt altid været hele branchens mødested, og i år er ingen undtagelse.

Besøgstilmeldingen er åben fra den 10. september og helt frem til den 14. oktober. Du kan gratis tilmelde dig og dine kolleger ved at registrere jer til en eller flere af messens dage på linket her.