Du kan med fordel køre ad motorvejen, når du skal besøge Odense Congress Center, uanset hvilken retning du kommer fra.
Kør ad motorvej E20, forlad motorvejen ved ‘Motorvejskryds Odense’ og kør i retningen mod Odense. Følg herfra skiltene mod Odense Congress Center.
Vi stiller 1.900 gratis p-pladser til rådighed til vores mange gæster.
Heriblandt finder du 6 E.ON- og 20 Clever-ladestandere, så din bil er i stødet til turen hjem igen.
Vi ligger kun cirka otte kilometer fra Odense Banegård Center, hvor du altid kan få en taxi.
Derudover fører flere busruter dig til vores stoppested lige uden for kongrescenterets parkeringspladser, og du kan også benytte letbanen, der kører fra banegårdspladsen og direkte til Bilka. Herfra tager det cirka et kvarter at gå til Odense Congress Center langs de naturskønne stisystemer.
Du finder afgangstider og mulighed for at bestille din rejse med tog, bybus eller letbane på Rejseplanen.