VVS’21: Tre tiltrængte dage med branchen i centrum

14-10-2021

Årets messe bar tydeligt præg af lysten til at mødes i branchen, så det var en velbesøgt VVS’21 med god aktivitet på de mange stande, der løb af stablen på Odense Congress Center. Udstillerne på 2021-messen stod klar med adskillige produktnyheder.

VVS’21 kunne endnu engang tiltrække mange relevante og interessante besøgende til den populære messe på Odense Congress Center. I løbet af de tre dage har udstillerne givet udtryk for, at det har været både interessante og relevante besøgende, som har fundet vej til Skandinaviens største VVS-messe.

Blandt de 160 udstillere var der rigtig mange produktnyheder, og endda en verdensnyhed var også klar til årets VVS-messe. Det var især varmepumper, vandbehandlingsanlæg og drikkevandssystemer, der var det store fokus blandt nyhederne.

– VVS’21 har været rigtig vellykket, når vi ser på summen i hallerne og udstillernes store bidrag til året messe. Jeg mindes ikke, at vi tidligere har set så mange nyheder på en messe, så det er tydeligt at mærke, at branchen ikke har været gået i stå under coronapandemien. Jeg bider mærke i, at særligt den grønne omstilling træder frem blandt nyhederne med varmepumper og vandbehandlingsanlæg, siger Per Rømer Kofod, adm. direktør i VELTEK og medarrangør af VVS’21.

 Og det var ikke kun blandt udstillerne, at der var mange nyheder at spore. Arrangørerne bag VVS’21 introducerede i år det helt nye tiltag: Fagligt Forum.

– I år var første gang, vi gennemførte Fagligt Forum, men det er helt sikkert noget, vi kommer til at fortsætte med til fremtidige messer. Vi kan se, at vi i år har ramt plet med de temaer, vi havde på programmet, som jo var højaktuelle. Vi har fået en masse læring med fra i år, og der er ingen tvivl om, at vi også i 2023 vil højne det faglige niveau på VVS-messen, siger Per Rømer Kofod.

 Mange positive tilbagemeldinger
Også projektlederen for VVS’21, Louise Jørgensen, er godt tilfreds med årets messe, hvor 8.463 besøgende samlet set lagde vejen forbi de tre haller på Odense Congress Center.

– Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra udstillerne, som synes, at det har været nogle relevante og interessante besøgende, der har været forbi standene de sidste tre dage. For mig personligt har det været fantastisk at gå igennem messehallerne og mærke den summen og glade stemning, vi har haft i år. Mest af alt glæder det mig, at vi har fået så mange positive tilbagemeldinger, det er jo i sidste ende det, der betyder noget, siger Louise Jørgensen.

VVS’23 vender tilbage til forårsterminen
De to arrangører, Odense Congress Center og VELTEK, ser nu frem mod den næste VVS-messe, som vender tilbage til foråret og de sædvanlige dage fra onsdag til fredag. VVS’23 kommer derfor til at finde sted den 24. – 26. maj 2023.

 

Book din stand

Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand

 

 

Book din stand til VVS’25! Når formularen er udfyldt og sendt, bliver du kontaktet af Odense Congress Center med et konkret tilbud på en stand til VVS’25.

Kontakt venligst salgskonsulent Susanne T. Jensen, hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere information.

Tlf.: 29 37 45 49
E-mail: stj@occ.dk