Hansgrohe A/S

Stand nr: C-3101b

På årets VVS-messe i Odense den 12.-14. oktober er Hansgrohe som altid at finde i hal C på stand 3101- b. Også i år deltager virksomheden med sine to brands: designmærket AXOR og premiummærket hansgrohe, der begge præsenterer banebrydende nyheder til badeværelset. En af nyhederne, der kan opleves på messen, er den nye badkollektion AXOR One, der imponerer med sin enkle og elegante stil. Derudover har hansgrohe udvidet sit sortiment med helt nye designafløb af høj kvalitet, som giver badeværelset et gennemført look i de samme overfladefarver som hansgrohes eksisterende sortiment.

Udover at præsentere en række produktnyheder, så fejrer Hansgrohe i år 120-årsjubilæum. Pioneren Hans Grohe som grundlagde firmaet i 1901, var gennem hele livet inspireret af det vidunderlige element vand og motiveret af ønsket om at give folk en komfortabel bruseoplevelse. Gennem årene har firmaet præsenteret en lang række produkter og teknologiske innovationer som for mange er velkendte produkter på badeværelset.  Firmaet Hansgrohe blev grundlagt som et simpelt værksted i Schiltach i Sydtyskland i 1901, men er i dag en global virksomhed repræsenteret i 146 lande, med 4700 medarbejdere og præmieret med mere end 600 designpriser gennem årene.

 

Opdag nogle af nyhederne fra Hansgrohe

hansgrohe udvider sortiment med designafløbet RainDrain

De nye hansgrohe RainDrain designafløb passer til hansgrohes eksisterende brusersortiment i design og overflader.

hansgrohe RainDrain designafløb

Perfektion til brusebadet – og en fryd for øjet. RainDrain er den perfekte løsning til enhver bruser: Det brede udvalg af produkter og overflader gør det muligt at ramme enhver smag og ethvert badeværelsesdesign.

Ved at kombinere RainDrain med eksisterende hansgrohe-produkter fås samme overflade og look på hele badeværelset. Og RainDrain-designafløbene ser ikke bare godt ud, de giver samtidig en effektiv og funktionel afløbsløsning til badeværelset i den anerkendte hansgrohe-kvalitet.

Den innovative vandlåsløsning Dryphon står til rådighed til RainDrain for høj afløbseffekt op til 60 l/min.

Se mere her.

 

 

 

Ny Pulsify bruserserie fra hansgrohe

Pulsify – en ny dimension inden for afslapning. Med stråletypen PowderRain forvandles vandet til en let kåbe bestående af utallige mikrodråber til en afslappende brusefornøjelse.

Ny hansgrohe Pulsify bruserserie

Pulsify udnytter pladsen optimalt i bruseren – til store wellness- og designfornøjelser, selv i de mindste badeværelser. Pulsify bruserne forvandler vandet til en silkeagtig kåbe bestående af utallige mikrodråber, som indhyller hele kroppen.

De forskellige stråletyper i hoved- og håndbruser vælges med et enkelt tryk på en knap. ShowerTablet termostatarmaturet styrer ikke blot temperatur og vandmængde: Den over 40 cm lange hylde giver samtidig plads til sæbe og shampoo, og her sættes håndbruseren også, når den ikke er i brug.

En anden fordel ved hansgrohe Pulsify er det lave vandforbrug ved EcoSmart-varianten. Med ”Green”-varianten med én stråletype kan du endda skrue forbruget helt ned til 6 liter vand i minuttet.

Se mere her.

 

 

 

AXOR One: Ny kollektion fra AXOR til håndvask, badekar og bruser

Kollektionen AXOR One består af elegante arketyper til håndvask, badekar og bruser, der præges af et holistisk designsprog med slanke silhuetter, glatte overflader, bløde rundinger og afbalancerede proportioner.

AXOR One: Ny kollektion fra AXOR til håndvask, badekar og bruser

AXOR One byder på en ny betjening i form af den videreudviklede Select-teknologi: Ved at trykke alt-i-et-grebet ned åbner eller lukker man for vandet, og ved at dreje det justeres temperaturen. Betjeningen er enkel, intuitiv og yderst præcis – og denne innovative designtænkning karakteriserer hele kollektionen.

AXOR One sortimentet omfatter 31 produkter, herunder håndvaskarmaturer, armaturer til vægmontering, en gulvstående karsøjle med håndbruser og AXOR One termostatmoduler til badekar eller bruser.

Alle AXOR One produkter kan individualiseres i mat sort eller en eksklusiv AXOR FinishPlus overflade. Se mere her.

 

 

 

Finoris: Bevægelsesfrihed og komfort ved håndvasken

Fleksibel til alle aktiviteter ved håndvasken: det nye håndvaskarmatur hansgrohe Finoris.

Finoris: Bevægelsesfrihed og komfort ved håndvasken

Hverdagen på familiens badeværelse består typisk af personlig hygiejne, rengøring og vasketøj. Det gør håndvasken til omdrejningspunktet for mange af dagens aktiviteter, og derfor er det vigtigt at have den rigtige vandhane, der egner sig til det hele.

Den diskret integrerede udtræksbruser kan trækkes 50 cm ud og glider gnidningsfrit tilbage på plads efter brug takket være et magnetisk system. hansgrohe Finoris armaturets ydre imponerer med et slankt, geometrisk look.

Med et tryk på en knap skiftes mellem den bløde PowderRain-brusestråle og en fyldig laminarstråle – der er en stråle til ethvert formål. Begge stråletyper har et lavt vandforbrug på bare 5 l/min. Se mere her.

Book din stand

Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand

 

 

Book din stand til VVS’21! Når formularen er udfyldt og sendt, bliver du kontaktet af Odense Congress Center med et konkret tilbud på en stand til VVS’21.

Kontakt venligst salgskonsulent Susanne T. Jensen, hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere information.

Tlf.: 29 37 45 49
E-mail: stj@occ.dk