God start med imponerede stande

08-05-2019

En totalt udsolgt VVS-messe kom godt fra start, da 2.665 antal besøgende lagde vejen forbi messens første dag.

Det strømmede ind med besøgende, da VVS’19 åbnede dørene til den første af tre dage, hvor rekordmange udstillere stod klar til at vise imponerede stande og spændende nyheder.

Hele 2.665 besøgende lagde vejen forbi messen, og til forrige messe, VVS’17, lå besøgstallet på 2.781 den første dag. Messechef Michael Helm fra Odense Congress Center sætter gerne barren højt, og han håber, at VVS’19 slår besøgsrekorden fra de forrige år.

“Messen har fået en rigtig god start, og det tegner godt for de næste dage. Der er den helt rigtige summen i alle fire haller, så min mavefornemmelse siger mig, at vi slår besøgsrekorden i år”.

Den positive stemning giver genklang hos Per Rømer Kofod, administrerende direktør hos VELTEK, der er medarrangør af VVS-messen.

“Det er fantastisk at gå rundt i ude hallerne. Udstillerne har virkelig gjort noget ud af standene i år, og det er tydeligt at se, hvor stort et kundefokus de har. Standene er enormt professionelle og man mærker tydeligt, hvordan udstillerne har lagt sig i selen for at få de besøgende til at føle sig velkommen”, siger Per Rømer Kofod.

Velbesøgt studiedag
Messens første dag bød også på Uddannelses- og inspirationsdag for lærlinge, VVS-installatører og teknikere fra uddannelsessteder som: Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland og Mercantec.

Hele 250 unge mennesker deltog på studiedagen, som begyndte med faglige indlæg fra UCL, Almax, VandCenterSyd og Ajour Systems. Under titlen “Bliv en bedre rådgiver” blev der sat fokus på digitalisering, bæredygtighed, og hvordan de studerende kan arbejde med salg og rådgivning.

“Det var en god dag, hvor jeg synes, vi kom godt omkring branchen og de udfordringer, som de unge mennesker står overfor. Det var især populært med de to nyuddannede rådgivere, vi havde med. De gav nogle gode råd til, hvordan det er at komme ud i branchen, og det er jeg helt sikker på, at de unge mennesker kunne bruge til noget”, siger Lars Christian Jensen, koordinator af Inspirationsdagen og direktør for Almax.

Efter de faglige indlæg gik de 250 unge mennesker ud i de fire haller for at møde udstillerne og se nærmere på de mange produkter og løsninger, som blev præsenteret.

Forhåndsreserver din stand til VVS’21

Forhåndsreserver til VVS'21

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand

Ønsker samme stand som i 2019 *

 

 

 

Forhåndsreservation af en stand til VVS’21 er ganske uforpligtende. Efter din reservation vil du blive kontaktet af Odense Congress Center med et konkret tilbud på en stand på VVS’21. Du bliver kontaktet i løbet af efteråret 2019.

Kontakt venligst salgskonsulent Susanne Tjørnehøj Jensen, hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere information.

Tlf.: 29 37 45 49
E-mail: stj@occ.dk