Rekord i antal udstillere

22-03-2017

Odense Congress Center samler det største antal udstillere under ét tag, men også et nyt spændende konferenceprogram skal være med at gøre oplevelsen unik til VVS’17.

Når VVS’17 løber af stablen d. 26. – 28. april i Odense Congress Center bliver det med rekordmange udstillere. Til årets messe har 205 udstillere nemlig meldt deres ankomst, og det er rekord for VVS-messen, men også for Odense Congress Center.

– Vi har aldrig haft så mange antal udstillere samlet under vores tag, som vi har til VVS’17. I det hele taget tegner VVS’17 til at blive en stor succes, siger messechef Michael Helm.

I 2015 var der 197 udstillere til VVS’15 med de tre største haller samt halvdelen af hal B fyldt. Til VVS’17 er de 205 udstillere og alle fire haller er fyldte.

VVS’17 kunne allerede tidligt melde alt udsolgt, hvorfor bl.a. Energiens Torv i Hal B måtte opgives, så der var flere kvadratmetre til de mange stande.

– Til VVS’17 har vi valgt at lave et konferenceområde i stedet for Energiens Torv. Vi ved, at der efterspørges faglighed og vi tror på, at vores konferencer kan give de besøgende ny og spændende viden med hjem, siger Michael Helm.

Der vil være konferencer alle tre dage under VVS’17. Det endelig konferenceprogram vil blive offentliggjort på hjemmesiden i starten af marts.

Blandt udstillerne til VVS’17 er der mange velkendte virksomheder, men VVS-messen kan også byde velkommen til 50 nye udstillere.

Vi er rigtig glade for at VVS’19 er udsolgt.

Hvis i ønsker at booke en stand på messen,  vil vi  bede Jer kontakte Susanne Tjørnehøj Jensen – stj@occ.dk – telefon 29374549, så kan i I ønsker at høre om der skulle være muligheder, hvis der evt. kommer et afbud.