VVS’25 er officielt i gang

Branchens største messe er skudt i gang med inspiration, netværk og fremtidens VVS-løsninger i fokus.

Stemningen var høj og forventningerne store, da dørene kl. 8.30 blev slået op til årets største begivenhed i VVS-branchen. VVS’25 er nu for alvor i gang, og allerede fra morgenstunden strømmede de første besøgende ind i de tre haller og Jyske Bank Arena, hvor hele 185 udstillere stod klar til at tage imod fagblok fra hele landet.

Messehallerne er fyldt med stande og udstillerne har virkelig gjort noget ud af det. Fra innovative løsninger og bæredygtige tiltag til ny teknologi og nye produkter – der er nok at blive inspireret af. Alt sammen skabt til at fremtidssikre VVS-branchen.

Udover inspiration og nyheder på standene kan de besøgende også se frem til både produktdemonstrationer og en lang række faglige oplæg i løbet af de kommende dage.

Faglige indlæg, studiedag og masser af messestemning
På messens åbningsdag er der blandt andet oplæg på Fagscenen om energikrav, kølecertifikater, nye EU-krav til certifikater i forbindelse med drikkevand og konflikthåndtering. Du kan se det fulde program for Fagscenen her.

Derudover byder messens første dag også på studiedag for 250 inviterede studerende fra hele landet. Her får de inspirerende oplæg fra eksperter, ligesom fremtidens VVS-talent også bliver afsløret og hyldet med et legat på 15.000 kr.

Så uanset om du er montør, rådgiver, leverandør eller blot nysgerrig på, hvad der rører sig i branchen, så er VVS’25 stedet at være. Her får du en unik mulighed for netværk, videndeling og ikke mindst for at få fingrene i fremtidens løsninger.

Fakta om VVS’25:

  • Det er 17. gang VVS-messen afholdes
  • 4 haller inkl. Jyske Bank Arena
  • 15.000 m2 udstillingsareal
  • Fagscene med tidsaktuelle indlæg
  • 185 udstillere
  • VVS-messen arrangeres af Odense Congress Center og brancheorganisationen VELTEK
Andre nyheder
VVS’25 slår alle rekorder

VVS’25 har været en messe ud over det sædvanlige og sætter endnu engang besøgsrekord. Ikke nok med det – årets