Derfor kan du trygt besøge VVS’21!

17-09-2020

Odense Congress Center har udviklet konceptet ”Clean & Safe”, så du er garanteret en tryg messeoplevelse, når du besøger VVS’21 i april 2021.

Sikkerhed for gæster, udstillere og medarbejdere er en absolut førsteprioritet hos Odense Congress Center. Derfor har OCC udviklet konceptet ”Clean & Safe”, der sikrer, at der fortsat kan afvikles messer og arrangementer med mange deltagere – under helt trygge forhold.

– Når VVS-messen løber af stablen på Odense Congress Center, så kommer det til at foregå i trygge rammer med fokus på sikkerhed, afstand og hygiejne, siger Louise Jørgensen, projektleder på VVS-messen.

Udover regeringens retningslinjer indeholder ”Clean & Safe” en række konkrete og specifikke tiltag, der tager forholdsreglerne mod COVID-19 til næste niveau.

– ”Clean & Safe” understreger, at tryghed på messen er et fælles ansvar. Vi skaber rammerne, og vi forventer, at arrangører, udstillere og gæster følger retningslinjerne, så vi sammen skaber en sikker og tryg messeoplevelse.

Fokus på det trygge indendørsmiljø
De konkrete tiltag tager udgangspunkt i grundelementerne: afstand og hygiejne. Messen vil blandt andet have personale dedikeret til at hjælpe gæsterne med at holde god afstand og god hygiejne. Derudover vil hver messestand have markeret, hvor mange gæster, der må være til stede på én gang.

– Det handler ikke kun om at have håndsprit og afstandsmærkater på gulvet. Hele messeområdet bliver indrettet, så vi kan præsentere optimale forhold, der sikrer plads. Og føler du dig mere tryg med et mundbind på? Så står vi og udleverer gratis værnemidler, på forespørgsel ved indgangen, til dig som gæst på messen, fortæller Louise Jørgensen.

Ud fra konceptet ”Clean & Safe” er hovedingredienserne ved et messebesøg hos Odense Congress Center:

  • Et stort antal separate indgange
  • Brede gangarealer i hallerne
  • Pladskrav på 4 m2 pr. person (Odense Congress Center har over 20.000 m2)
  • Messen følger retningslinjerne for storcentre og stormagasiner
  • Gratis mundbind/handsker på forespørgsel til besøgende

– ”Clean & Safe” indeholder også en masse gode råd og forholdsregler til vores udstillere, så de har fokus på sikkerheden før, under og efter messen. Faktisk er den store udfordring lige nu, at der er mange, der er i tvivl om, hvorvidt de overhovedet må komme på messe, fortæller Louise Jørgensen.

Intet forsamlingsforbud på messer
Alle messeaktiviteter stoppede brat i foråret 2020, da corona-bølgen lagde landet ned. Nu er messerne dog tilbage på fuldt blus, men regeringens restriktioner og forsamlingsforbud har efterladt mange i tvivl om, hvad de må, og hvad de kan besøge.

– Det kan være meget forvirrende med alle de regler, restriktioner, betingelser, retningslinjer, forbud og anbefalinger, der nærmest ændrer sig fra dag til dag. Derfor vil vi gerne understrege én gang for alle, at du gerne må tage på messe. Det er helt sikkert, trygt og tilladt, siger Louise Jørgensen.

Messeaktiviteter følger nemlig retningslinjerne for storcentre og stormagasiner. Når du besøger en messe, hvor gæsterne går rundt og besøger flere forskellige stande, kan det sammenlignes med kunder, der går rundt og besøger flere forskellige butikker i et storcenter.

Samtidig sørger Odense Congress Centers ”Clean & Safe” koncept for, at VVS’21 har trygge rammer fra start til slut. OCC har pladsen, faciliteterne og ekspertisen til at afvikle en sikker messe, og det ser Louise Jørgensen frem til:

– Det bliver en anderledes VVS-messe i 2021, men vi forventer stadig, at der bliver udsolgt. Jeg glæder mig til at åbne dørene og se alle gæsterne gå på opdagelse blandt alt inden for varme, vand, sanitet og ventilation. Og mon ikke flere af udstillerne også har nye produkter med, der har en helt særlig corona-vinkel?

Du kan besøge VVS’21 fra den 21.-23. april 2021 på Odense Congress Center.

Læs mere om alle tiltag samt ”Clean & Safe” retningslinjerne her.

Book din stand

Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand

 

 

Book din stand til VVS’21! Når formularen er udfyldt og sendt, bliver du kontaktet af Odense Congress Center med et konkret tilbud på en stand til VVS’21.

Kontakt venligst salgskonsulent Susanne T. Jensen, hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere information.

Tlf.: 29 37 45 49
E-mail: stj@occ.dk