Bliv en del af VVS’19

01-06-2018

VVS’19 afholdes næste år d. 8. – 10. maj i Odense Congress Center, og der satses naturligvis på at bygge videre på den succesfulde messe fra 2017.

VVS’19 er den 14. messe i rækken, siden den første messe tilbage i 1991. Ser man tilbage på de seneste VVS-messer har de været vellykkede, men VVS’17 markerede sig på flere måder, som en af de hidtil mest succesfulde. I løbet af de tre messedage var der over 9.300 besøgende, hvilket var betydeligt flere end de foregående messer.

Og med 205 udstillere, der dækkede både varme, ventilation og sanitet, lykkedes det også messen i 2017 at sætte udstillerrekord. Faktisk havde der aldrig været så mange udstillere samlet under taget i Odense Congress Center.

Den vellykkede messe afspejlede sig også i de særdeles positive tilbagemeldinger fra både udstillere og besøgende, hvor 94% af udstillerne vurderede deres udbytte som tilfredsstillende eller yderst tilfredsstillende.

Derudover sagde 93% af udstillerne, at de forventede at deltage på VVS’19. Og allerede på nuværende tidspunkt ser det ud til, at forventninger holder stik.

Høj forhåndstilmelding blandt udstillerne
Allerede kort tid efter, at dørene lukkede efter VVS’17, var interessen for forhåndstilmeldinger til VVS’19 overvældende. Og halvandet år før, VVS’19 finder sted, har 130 udstillere allerede forhåndstilmeldt sig til en stand på hele fagbranchens messe.

Dermed tegner VVS’19 til at blive endnu en succesfuld messe, og forventningerne er også høje hos messechef Michael Helm:

– Jeg glæder mig over, den store interesse for VVS’19. Vi slog alle rekorder i 2017, så det er klart, at forventningerne er høje fra både udstillere og besøgende. Allerede nu kan vi mærke, at mange af udstillerne ønsker mere plads og efterspørger større stande end i 2017, og det er naturligvis glædeligt. Vi vil køre videre med mange af de koncepter og idéer, vi havde i 2017, men vi vil også videreudvikle med nye tiltag, siger Michael Helm.

Forberedelserne til VVS’19 er så småt i gang, og i løbet af 2018 vil der bl.a. blive præsenteret udstillerliste, standplan og en messekomité.

Book en stand

Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand

 

 

 

Når du booker din stand online er dette ganske uforpligtende. Efter booking vil du blive kontaktet af os med et konkret tilbud på stand på VVS’19, og først når dette accepteres, er bookingen bindende.

Priser
Stande med opbygning (min. 9 m2)
Inkl. vægge til nabo og frise over åben side kr. 1.355, 00 pr. m2

Stande uden opbygning (min.54m2) kr. 1.045,00 pr. m2

Udendørs stand kr. 315,00 pr. m2

Tillæg for udnyttet opbygning på 1.sal kr. 370,00 pr. m2

Alle priser er ekskl. moms.

Du kan læse mere om, hvad prisen inkluderer under Standpriser

Kontakt venligst Susanne Tjørnehøj Jensen (29 37 45 49) hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information.