Vær på vagt
Undgå dyre faldgruber – vær opmærksom på uofficielle messeguides og snydefirmaer, der udgiver sig for at være samarbejdspartnere.
Vi har desværre tidligere oplevet, at udstillere på VVS-messen bliver kontaktet af firmaer, der tilbyder optagelse i forskellige messeguides. Disse firmaer udgiver sig ofte for at være officielle partnere, men det er de ikke. Her er nogle af de firmaer, vi tidligere er stødt på:
Disse firmaer sender jævnligt tilbud om optagelse/annoncering til udstillere, som har deltaget på messer her på OCC. De indhenter udstillernavne uden vores viden eller samtykke – typisk ved at kopiere fra vores officielle hjemmeside.
Tilbuddene kan være udformet på en måde, der giver det fejlagtige indtryk, at der er et samarbejde mellem OCC, VVS-messen og de pågældende firmaer.
Vi vil gerne understrege, at OCC og VVS-messen på ingen måde samarbejder med Fair Guide, Expo-Guide eller International Fairs Directory. Vi har aldrig videregivet udstillernavne til dem, og vi tager skarpt afstand fra deres metoder.
Ved at underskrive en aftale med disse firmaer risikerer man at forpligte sig til at betale op mod 20.000 kroner for 3 års optagelse i deres messeguides – en ydelse, vi ikke finder pengene værd. Metoden går ofte ud på, at du bliver opfordret til at “rette” en fejl i dine oplysninger, hvorefter du ender med at underskrive en bindende aftale.
Vi opfordrer kraftigt til at være opmærksom på den form for henvendelser. Bemærk, at der findes andre firmaer med lignende metoder, såsom EU Company Directory og World Business Guide. Vær kritisk og kontakt os gerne, hvis du er i tvivl om en henvendelse.